søndag den 13. november 2011

Hyper På Flaske


Igår kom VOR nyste bryg på flaske.
Det endte op på ca. 40 50cl. flasker.
Vægtfylden var kommet ned på 1025
Og dette gav en alc.% på 2,7.
Den skulle måske ha haft længere tid i gærspanden, så den havde fået mere styrke, men eftersom, der ikke er kommet et eneste blob overhovedet i under en uges tid, så tror jeg ik, det nyttede længere.
Der kom 100 gr sukker i ½L vand i inden det kom på flaske. Nu håber jeg ikke det var for meget! :-)
Nu skal de så stå 14 dage i stuetemperatur, hvorefter de ska stå kølere og lagre!

onsdag den 26. oktober 2011

Så Der Liv

Efter et par dage uden et enkelt blob, syns jeg der sku ske noget! Den har stået i mit soveværelse, men eftersom der er for køligt, skete der ik noget. Nu har jeg flyttet den ind i stuen og skruet op for varmen og her til eftermiddag kom der et enkelt blob. Det er dog ik gået godt hele vejen for midt i stuen sku jeg li give øllen en go rystetur. Desværre tror jeg ik låget var sat helt ordentligt på, så der er kommet en tydelig mørk plet på gulvtæppet. Men hva' bar det gavnede øllen, så det okay!

søndag den 23. oktober 2011

Gær i og Godnat



Så er gæren kommet i! Håber ik jeg fik slået den ihjel, eftersom temp. kun var nået ned på 27c., men der er ogs et arbejde imorgen der kalder. Så nustår den trygt ved min hovedende i sengen.
Det skal li nås at nævnes at til aftens maden, fik vi en Spelt Bock fra Indslev Bryggeri. den var nu en god en, med noget sløvt skum, wow!

Så køler vi lige af!

Mens at drikken køler af, laver Torben lidt skøn aftensmad - vi andre sidder og tegner tegner ooog tegner :-)

Så snart væsken er nede på et par og 24 grader, så skal gæren i.

Jefferson - Påske Ale Bryg


Her er øllen, som vi fik til vores frokost.
Jeg gjorde det sikre valg og tog et påskebryg, som helt sikkert er lavet til frokostbordene.
Vi var dog ik ydderst overrasket over smagen, som ikke var noget ny skabende. Måske lidt bitter frugt eftersmag.

Hældt på gærspand og OG


Så sku den på gæringsspanden.
Og der efter tog vi vægtfylden: 1046, li som den sku være

Tilsidst Vi Tilsætter


Her med det sidste der skal i kedlerne.
Aromahummel - 20gr Nothern Brewer
14gr. Appelsinskræl
10gr. Irish Moss

Og hvor ser det bare skønt ud...

Gæren



Her laver vi vores Hibernate går.
Den består af 16gr. Safale-s-04 tørgær i en halv liter fra gryden.

Siet malt. tilsat Maltekstrakt & smagshumle

Vi har nu siet malten fra, fåetvæsken op og koge og tilsat 1kg mørkt maltekstrakten.
Derudover har vi tilsat 20gr Brewers Gold som smagshumle.

Så Der Frokost Pause


Mens malten stadig er over, tår vi os li en lille frokost

Beer review - Hibernation Ale

Review fra youtube, se med her!

Der Læses og Måles

Vi får os en god "Den Hvide", mens vi får læst opskriften

Der måles op
490gr Castlemal - Black
250gr Castlemal / Biscuit
og
35gr Amarillo Humle (Tak for hjælpen Morten)
20gr Brewers Gold



Så bliver der blogget :-)

Vi står med diverse tavlepcer under hele processen - så I alle kan følge med :-)

Inden start


Lige inden vi gik igang, skulle musen lige fanges!!!

Hibernation Ale

Så er dagen kommet, hvor vi vil lave VOR bryg af en af verdens bedste øl "Hibernation Ale".

Kl 12 - Sat 2 gryder over med 6 L i hver.
Imens målte vi malten op. Ialt har vi brugt 490g. Castlemal malt - Black, 250g Castlemal - Biscuit og bitterhumlerne - 36g Amarillo(tak til morten for hjælpen) og 20g Brewers Gold

onsdag den 6. juli 2011

Flaskning af SVINEDRENGEN - 4/7-2011

Så kom dagen, Svinedrengens 15. dag på gæringstanken og den sku', ja den sku så, på flaske.

Brygmesteren tog nogle rigtig flotte patentlågs-flasker med inkl. en smuk smuk trækasse, hvori de kunne stå. Flaskerne får I at se tilsidst :-P

Vi lagde ud, som man skal, med at et godt måltid mad, og derefter rengjorde vi tingene.



Vi fik også målt vægtfylden. Den lå på 1020 og derved ku vi regne os frem til at den må have en alkohol % på ca. 5%.
Inden vi kunne begynde at flaske, skulle øllen have en portion sukker. Desværre som så mange gange før, havde vi glemt, hvor lang tid det tager kogt vand, at køle ned til 30 grader. Så da vi havde kogt noget vand og tilsat sukker, var der bare at vente...men så var desserten heldigvis færdig, så den fik vi nydt i ventetiden.
Da sukkervandet var kommet ned til de 30, rørte vi det i gærtanken, og så sku den lige stå en halv time og falde til ro, før vi kunne begynde at flaske, så ventetid igen......

Nå men, bagefter fik vi flasket. Vi markerede de 2 første med et F, og de 2 sidste med S, så vi ved, hvor der er størst chance for finde bundfald.

Hernede står resultatet:

Foruden de 9 flasker, blev der til 5 x 50cl flasker.





Dette var aftens "øl-kort":
"Gulden Draak" - en stærk Belgisk øl på 10,5%
"Orval" - En belgisk "Trappistøl" (Øl der bliver brygget på et kloster)
"Innis & Gunn / Rum CASK" En Skotsk sag, som er lagret på egefade, der før har lagret Rom.
Engel Aloisius - Fra Tyskland
Og en af vores egne hvede, som jeg personligt syntes, smager rigtig godt nu.


Denne dag (den 4/7), var det præcis 9 måneder siden vi flaskede vores kære "GÅSEN"-øl!




søndag den 19. juni 2011

VORIBRYG Præsentere SVINEDRENGEN



Igår havde vi planlagt at brygge, men desværre havde bryggemesteren en arbejdsskade(;-)), og eftersom mit køkken var fyldt med rengjort brygudstyr, og jeg havde taget humle ud af fryseren, kunne jeg ikke holde mig væk fra kedlerne.

Jeg satte mig for at lave en reste-bajer og få tømt rester af malt og humle ned i en stor gryde. Eftersom jeg gjorde dette bag bryggemesters ryg, tænkte jeg brygget, sku hedde svinet, men det lød lidt "hårdt", så derfor blødet jeg det ud, og kalder den for "SVINEDRENGEN". Etiketten er inspireret H.C. Andersens eventyr af samme navn.

Her er hva der foregik i køkkenet:

INGREDIENSER:
MALT: 450 gr. Cara Crystal 150EBX, 1,5 kg Flydende Maltekstrakt Mørkt
HUMLE: Bitter: 30 gr. Amarillo 10,7%, Smag: 15 gr. Amarillo, Aroma: 11 gr Tettnag 4,1%
GÆR: 20 gr. Alm. Bagegær :-O
DERUDOVER: 30gr. Min. 70% choko, 4 gr. Tør chili, 5 gr. Irish Moss

& IGANG
16:30 5L vand sat over.
16:50 Malten tilsat i 68gr. vand i 1 time og 25 min.


17:12 Gæren gøres klar i 1dl væske fra gryden & 1dl koldt vand for at nedkøle til 37gr.
18:08 Man keder sig lidt, og derfor bruger man tid på dette...


18:20 Flydende maltekstrakt kommer i 5 minutters vandbad og væskens temp. blev forøget til 75gr.
18:27 Sier malten fra & tilsætter den flydende maltekstrakt.



18:33 Tilsætter bitterhumle. River chokoladen så den er klar.
18:56 Ser til gæren...og nej, det er ikke til den røgede sild....


19:07 Tilsætter smagshumle & chokoladen(det er kun den ene blok chokolade, der er med mint!)



19:24 Tilsætter Chili & Irish Moss


19:40 Tilsætter aromahumle..Sikke en svinegryde hva'?
(Jeg ku ikke li få siden til at vende billedet rigtigt, men I kan ligge hovedet mod højre ;-))


20:00 Hældt på gæringstank & fyldt op til 12L (gæt da der ik er Liter-mål på)
Vægtfylde: 1058

Temp: 42gr.


Farve: Brun/mørkebrun


Smag: Tynd, humlet, lang eftersmag af chili, men mild

20:30 Temp: 40gr.

21:00 Temp 36gr., Tilsætter gær, lukker og slukker!

22:30 Allerede er der ”liv” med ca. 1 min & 10 sek. mellem hver blob. Gæringstemperatur: ca. 22.6

23:00 Nu er der ca. 9 blob i min

00:43 Etikette færdig


19/06
10:30 Blobber hvert 2. sek. og gære ved en temperatur på ca. 22.9

søndag den 13. marts 2011

Flaskning af Hvedeøl - 12/3-2011

Så havde vores hvedeøl stået og lagret i 13 dage(Uden et eneste blob fra gærlåsen :-o ), og det var nu tid til at få den på flaske.

Vi mødtes kl 14.30 og lagde ud med at gøre flasker, kapsler, bryggerske og flaskefylder ren i en gang kogt vand med noget Chemipro Oxi. Flaskerne skyllede vi efterfølgende med koldt vand fra hanen og satte til tørre i vores udemærket "Øltræ".
Vi valgte halv liter flasker til dette bryg, mest fordi det ser jo godt ud, og så også lidt fordi vi havde lidt mangel på kapsler :-).


Det næste punkt var at sætte en halv liter vand med 55 gr. sukker over og koge.
Dette er næring til gæren, som viderudvikler sig, når øllen er kommet på flaske og derved danner kuldioxid.
Netop kuldioxiden savnede vi meget i Gåsen-øllen. I opskriften til Gåsen stod der, at vi skulle bruge de førnævnte mængder af vand og sukker til 22L, men eftersom vi også havde en opskrift, hvori der stod, at man kunne bruge den dobbelte mængde af begge dele, prøvede vi altså at putte den samme mængde sukker og vand i som vi gjorde i Gåsen, tiltrods for dette kun er den halve mængde øl. Risikoen ved dette er, at gæren får så meget næring, at den danner sådan et tryk, at flaskerne eksplodere. Vi tager dog gerne den risiko, for at få den rigtige lyd, når man åbner øllen og for at undgåen fornemmelsen af at øllen er flad.
Som så mange gange før, skulle vi have sat sukkervandet over som noget af det første, fordi det skal nedkøles til at 20-24 gr. Så det kom i et koldt vandbad, og imens planlage vi vores næste bryg og bestilte dertil.

Vi tjekkede lige vægtfylden og den lå smukt på 1010, perfekt!

Da sukkervandet var nedkølet, hældte vi det i gærtanken under omrøring, uden at skrabe bunden og få alt for mange gærrester blandet i øllen.
Tja, måske ser det ikke lækkert ud, men ihvertfald spændende!


& så skulle den flaskes.

Prøv at lægge mærke til lyden

De første og sidste flasker markerede vi kapslerne med et "F" på den første, og et "X" på de 3 sidste for at vide, at der kan være mere bundfald i end de andre. Nu skal de stå i 2 uger ved stuetemperatur og derefter sættes de køligere og efter en måneds tid, kan vi prøvesmage, hvis ikke alle flasker er eksploderet.....
18 flasker endte det med.

Flotte ølkasser vi pt. føre os frem med hva'?!? ;-), vi ender nok med et sagsanllæg

Vi skålede i " Jacobs Chili"øl fra Refsvindingen.

Cirka kl. 17 kunne vi sætte os og nyde et stykke æblekage og juleøl fra Harboe efter denne vellykkede tapning. Nu skal jeg bare huske, at det var anden gang, jeg serverede denne kage, og det må man jo bare ikke...ihvertfald ikke for de samme gæster. Det er jo den første linie i Emma Gads "Gæster til Kage"!

onsdag den 2. marts 2011

"Øl kortet" d. 27/2 - 2011

Det er jo egentlig også en lille vigtig detalje, hva vi slukkede vores tørst med på brygger-dagen.
Eftersom det var en hvede-øl, vi bryggede, prægede dette også valget af øl.
Vi fik: Carls Hvede, Erdinger Weissbier og til maden fik vi en Coop Änglamark Classic.


søndag den 27. februar 2011

Så er køkkenet klar til hverdag


Her kl 22:28 kan man ikke mere se, at der har været godt gang i køkkenet i mere end 7 timer.

Brygdag 27/2 2011

Det er søndag, og vi skal brygge vores anden øl. Denne gang en hvedeøl. Følg med på siden hvor vi poster løbende hvad vi går igennem.

14:00 Så er vi samlet, og vi begynder så småt med fastelavnsboller, varm kakao og planlægning af dagens bryg, ja du læste rigtigt - planlægning :-)

14:55 Vi har nu fundet ingredienserne og udstyret frem fra skuret.



14:57 Sagbrew WB-06 gæren pakkes ud (8g) og mixes i en kop lunken vand 25-35grader.

15:01 Humlen afmåles i de rigtige mængder.

15:06 De 6 liter vand sættes over på kogepladen.
15:26 Sterilliseret: Spand, si, mm.

15:27 Gærstarteren er færdig og vi lader den hvile i 2-3 timer

15:42 Malten (200g) tilsættes til de 6 liter vand som nu har en temperatur på ca. 65-70 grader.

16:06 Ekstrakten (våd) opvarmes i et vandbad ca. 5 minutter.

16:12 Malten filtreres fra ved at hælde indeholder fra gryden igennem en sigt til ny gryde imens pigerne ser "Det regner med frikadeller"

16:15 Væsken bringes nu i kog.
16:18 Torben: Den er altså lige oppe over!

16:24 Ekstrakten er nu tilsat, det lignede mørk sirup - ret specielt.
16:26 Humlen (30g) tilsættes og det hele bringes i kog, og skal koge i de næste 25 minutter.

16:51 Det "irske mos" tilsættes (5g) - herefter skal det koge yderligere 20 minutter
17:11 Skrællen fra en økologisk appelsin tilsættes og der koges yderligere 10 minutter
17:21 Komfuret slukkes, og den sidste mængde humle tilsættes - lad det hvile ca. 10 minutter
17:35 Urten (75 grader varm) hældes igennem en si ned i gæringstanken, og nedkøles til under 25 grader.



17:37 Koldt vand tilsættes så vi når målet på de 11 liter - der var ca 5 liter urt efter vores opkog.
17:45 Tankens indhold er nu på 27 grader, og den sættes i skuret hvor der er køligt.
19:00 Tankens indhold er nu nedkølet til 26 grader - vi skal helt sikkert have fremstillet en chilier af kobberrør til næste bryg!
19:27 Nu nåede vi de 24 grader, og gærden tilsættes!
19:29 Gærden er tilsat, gærlåsen sat på og nu er det bare at vente.

Tak til Torben for at ligge køkken til, og lave dejlig mad og sørge for at ingen tørstede under brygningen!


Note to self: Der må ikke gå så langt mellem hvert bryg, vi skaber unødvendig forvirring/panik :-) og hvis det nu ender med et dårligt bryg - så HUSK det kan bruges til et dejligt karbad eller en god hårkur!